Ordrup

Ordrup Bylaug
Oldermand Sonja Øgaard Petersen

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Landskab ved Ordrup ca. 1940. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Ordrup by, Fårevejle sogn, Odsherred.
Byens navn blev i gamle skrifter stavet Orthorp og Ordrop.
Byen ligger på den nordligste side af Vejrhøj.
1832 var her 6 bøndergård, 3 boelsteder, 7 huse med jord, 1 hus uden jord, 1 vandmølle, Ordrup skole med have, 7 tdr. land jord og ca. 60 skolesøgende børn.

Ordrup skole er opført 1887.

I de ældre skrifter står, at der engang skulle have været 2 vandmøller.
Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.--SOC 6. maj 2012, 12:25 (CEST)


Ordrup Købmandsforretning


 

Ordrup by ved gadekærret ca. 1960, hvor til højre er ”Den Blå Ged”, og til venstre Ordrup Købmandsforretning, Ordrupvej 51, matr. nr. 3c, med Gulf Benzintank.

Ordrup Købmandsforretning, Ordrup by, Fårevejle sogn, Odsherred.

Forretningen ejes af Jørgine og Niels Peter Starklint, mens sønnen Kaj Starklint overtog gården ved siden af.

Niels Peter Starklint er født 17. juli 1882, og gift 1906 med Jørgine, der er født 1882, og stammer fra Ålborg-egnen.

Niels Peter Starklint er ud af en stor søskendeflok, og kom som 11-årig ud at tjene, og vogte kreaturer på Lammefjorden.

Derefter arbejdede han med forskelligt i Københavns omegn.

1904 købte de forretningen i Ordrup.

Senere købte de nabogården, men overdrog den til sønnen, der åbnede Den Blå Ged.

1935 afhændede parret købmandsforretningen, og drev pensionatet "Højbjerghus", der senere blev svagbørnskoloni.

Efter afståelsen af pensionatet flyttede de ind i et hus ved siden af.

1960 den 28. september døde Niels Peter Starklint, og datten og svigersønnen, møller Peter Petersen, flyttede ind hos Jørgine.

Derudover er to sønner i ægteskabet, som begge bor i Asnæs, og det er farvehandler Jens Starklint, Asnæs, Enghaven 13, og benzinforhandler, Uno-X, Asnæs, Kaj Starklint. En tredje søn, der boede i København, er død.

Jørgine Starklint døde den 27. december 1976.

1969 blev den overtaget af Jørgen Jensen, der er født 13. juni 1932 i Vindekilde, og som sidst var forvalter på "Søkilde".

Indtil 1979 var den ejet af købmand Børge Larsen.

1979 den 30. marts har Hans Kristensen, Grevinge, overtaget forretningen. Hans Kristensen har fået sin uddannelse i Nykøbing Sjælland.

Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 29. september 1960 og 27. december 1976 og 28. marts 1979 og 10. juni


Den Blå Ged


 Den Blå ged, restaurant, Ordrupvej 82a, matr. nr. 3cs, Ordrup by, Fårevejle, Odsherred.

Ordrup by ved gadekærret ca. 1960, hvor til højre er ”Den Blå Ged”, og til venstre ejendommen Ordrupvej 51, matr. nr. 3c, med købmand, og med Gulf Benzintank.

Her lå oprindelig en gård, som en ung Kaj Starklint overtog, mens hans forældre, Jørgine og Niels Peter Starklint, havde Ordrup Købmandsforretning ved siden af.

1941 ved en tærskeulykke mistede Kaj Starklint den ene arm, og solgte gården til et konsortium, der indrettede restauration i laden.

Den blev overtaget af Landejendomsselskabet Ordrup Næs.

1953 den 1. april blev den overtaget af Chr. Skærbæk Jensen, samt tilhørende landbrug på 40 tdr. land.

1953 lørdag den 2. maj var der åbningsfest om aftenen.

Indtil 1956 (i tre år) var den ejet af Chr. Skærbæk Jensen, Højbjerggård, Ordrup.

1956 sidst i april blev Den Blå Ged overtaget af tjener Helge Hansen, Kastrup, der åbnede lørdag den 5. maj, og Thyge Jensens orkester spillede op til dans.

1961 den 1. november har restauratør Helge Hansen solgt Den blå Ged til mejeriejer Flemming Christensen, Grevinge, og grosserer Kjeld Petersen, p.t. Højby.

1962 lørdag den 14. april, for indbudte gæster, havde den ændret navn til "Landsbyen", og blev præsenteret af de nye ejere, som var mejeriejer Flemming Christensen, og medarbejder på andre områder, Kjeld Petersen, Højby. restauranten havde de senere år fået et mindre godt ry, og det ville de nye ejere gøre noget ved, bl.a. derfor det nye navn "Landsbyen". Keld Petersen, der er uddannet elektriker, og har som sådan i to perioder arbejdet i Grønland, har ordnet den fikse fornyelse af belysningen.

Thors Orkester fra Holbæk er hyret til at spille hver onsdag og lørdag.

I køkkenet reger Keld Petersens mor, Kristine Petersen, der er en navnkundig kogekone, og smørrebrødsjomfru Grethe Jørgensen, Rørvig, der var ansat på Grønnehavehus1961.

1971 den 12. februar har ejeren, Mogens Rud Petersen, sat "Den Blå Ged" til salg.

Han er også ejer af "Restaurant Lyngen - Kludeskoen", som han også har sat til salg.

2014 i februar overtog Tine Bornet og hendes mand, Lars Schjerlund, kroen.

Kilde: Lokalarkivet 2013. - Holbæk Amts Venstreblad 9. marts 1953 og 17. april og 4. maj 1956 og 16. april 1962 og 12. februar 1971. - Ugeavisen 3. december 2014.--SOC17. sep 2013, 01:05 (CEST)

Annonce i Holbæk Amts Venstreblad 2. maj 1953 og 27. september 1961 og 25. marts 1967. - SOC.


 

 

 

 

Historiske Billeder


 

 

 

 

 

 

 

 

 


 

Kontakt os her !

Det sker der i Lokalområde 4540

  • Ingen Begivenheder

Det sker der i 4540 Kalenderen

juni 2018
MTOTFLS
     1 2 3
4 5 6 7 8 9 10
11 12 13 14 15 16 17
18 19 20 21 22 23 24
25 26 27 28 29 30  
« maj   jul »